Det er helt normalt, at have sådanne bekymringer inden man starter i terapi. Det er sårbart at dele ting, du måske selv har følt dig dum over, og det er ok.

Du vil aldrig blive bedt om at dele noget du ikke er klar til.

Det, jeg oplever terapien kan, er at give os ikke bare en forståelse for de ting vi gør, men også at slutte fred med dem og blive i stand til at ændre dem, der ikke fungerer for os.

Alle følelser er meget velkommen, og det er en stor del af det terapeutiske rum, at få den oplevelse, at følelser faktisk er ok, og de må godt være der. 

Når vi har det svært og måske har haft det meget længe, måske gennem et helt liv, kan tro, vi er ødelagte, for det føles sådan, og det er også ok. Noget føles ødelagt, og det er det måske i forhold til, at vi ville ønske vi kunne noget andet eller være som andre omkring os. selvom noget er gået i stykker, så kan der stadigvæk godt gro noget smukt og fuld af liv frem. Nogle gange kan vi føle os befriet, når et andet menneske møder os med kærlige øjne, der hvor vi dømmer os selv allerhårdest og hvor vi har oplevet andre gøre det.  

Du får mulighed for at ændre de mønstre,  du har med dig fra et helt livs oplevelser, som ikke længere passer til dit liv og som er uhensigtsmæssige i forhold til det liv du gerne vil have. Hvis du er et sted hvor du er overvældet af livets oplevelser, hjælper det at møde en terapeut, der har været der utallige gange selv og nu har bygget en større kapacitet til at rumme det svære. Den proces i dig, holder jeg rum for og overblik over. Så din psyke kan aktivere dine egne iboende helende egenskaber med støtte fra en nærværende terapeut med et væld af ressourcer, der støtter din heling.

Ordet kunstterapi snyder os en del. For vi tror det handler om at lave noget flot kunst og det har vi måske allerede dårlige erfaringer med at lykkes med. Det handler heldigvis ikke om at lave kunst, eller om hvor pænt noget er eller om det ligner noget som helst. Det handler om at vi bruger farver, ler m.m til at give noget udtryk der bor i dig, som du ikke nødvendigvis har et sprog for. Det er ofte at traumer og dårlige oplevelser sætter sig et sted, hvor sproget ikke kan nå. og når vi arbejder med farver, maling, ler, behøver vi ikke kunne finde ord for, hvad det der bor i os er.

At det tager tid at opbygge en tryg relation til ens terapeut, og når den så til gengæld er der, er det en uvurderlig hjælp og støtte til at arbejde med de traumer og smertefulde oplevelser, der sidder i vores system. At det godt kan føles som at det er imellem terapisessionerne, at man har mest brug for at snakke med sin terapeut. I starten kan man godt føle sig mere forvirret og som om man får det værre. Det er ikke nødvendigvis et tegn på der er noget galt i processen. lidt som når man røre i suppen kommer bundfaldet op, inden det falder ned på en ny og bedre plads igen, gennem terapien. med det sagt, så sig altid, hvis du ikke har følt dig hørt eller forstået i noget, der fylder.